Mål

• Andelen af vedvarende energi skal øges i Horsens Kommune, så Kommunen kan bidrage til den globale udfordring med at udlede mindre CO₂
• Horsens Kommune vil fremme integrationen af decentrale, vedvarende energi-forsyningsformer bredt, så disse kan supplere store produktionsanlæg.
• Horsens Kommune vil prioritere, at solceller til eget forbrug etableres på tage eller bygninger, samt at disse udformes, så de indgår på en harmonisk måde i bygningernes arkitektoniske formsprog.
• Horsens Kommune vil prioritere større solcelleanlæg, der:
• Etableres og udvikles igennem fælles og lokale medejerskaber og med lokalbefolkningens opbakning
• Etableres som multifunktionelle anlæg med eksempelvis faunapassager og rekreative stier, der skaber synergivirkninger og forøgelse af omkringliggende naturtyper og -områder
• Etableres med en placering, der skaber synergivirkninger med andre energianlæg eller aftagere af den producerede strøm

Retningslinjer

6.10.1. Der kan ikke planlægges for og opstilles større solcelleanlæg på terræn inden for kommuneplanens bymønster og landsbyafgrænsninger.

6.10.2. Der kan ikke planlægges for og opstilles større solcelleanlæg inden for kommunen udpegninger af bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber, der er uforstyrrede.

6.10.3. Der skal udvises tilbageholdenhed med planlægning for og opstilling af større solcelleanlæg inden for kommunens udpegninger af større sammenhængende landskaber med særlige udsigter og områder med specifikke geologiske bevaringsværdier.

6.10.4. Planlægning for og opstilling af større solcelleanlæg inden for kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse.

6.10.5. Planlægning for og opstilling af større solcelleanlæg kan kun ske på baggrund af en konkret vurdering af projektet og forholdene på den pågældende lokalitet.

6.10.6. Byrådet igangsætter ikke planlægning for et konkret, større solcelleanlæg før der foreligger projektmateriale og der er afholdt borger-informationsmøde med orientering om projektet for de berørte borgere.

6.10.7. Der skal i planlægningen sikres, at større solcelleanlæg tilpasses de stedlige forhold, som eksempelvis, landskabstræk, udsigter og skala igennem en konkret landskabsanalyse og visualiseringer af solcelleanlægget.

6.10.8. Når der planlægges for større solcelleanlæg, skal der i planlægningen sikres at følgende afstande overholdes:

• 150 meter til landsbyer, sommerhusområder og kolonihaveområder
• 150 meter til spredt bebyggelse ved solceller på én side
• 300 meter til spredt bebyggelse ved solceller på to sider
• 750 meter til spredt bebyggelse ved solceller på tre eller flere sider

6.10.9. Der skal som hovedregel etableres afskærmende beplantning, hvis større solcelleanlæg placeres i nærheden af beboelse. Beplantningen, herunder også omfang, skal tilpasses de stedlige forhold, dvs. landskabstræk, udsigter og lokal plantesammensætning.

6.10.10. Der skal i planlægningen sikres faunapassager og rekreative stier inden for større solcelleanlæg. Det konkrete omfang, udformning og placering af disse kommer an på en konkret vurdering af de stedlige forhold.

6.10.11. Der skal i planlægningen sikres, at eventuel hegning af større solcelleanlæg ikke virker som en barriere for områdets dyreliv og deres bevægelighed i området.

6.10.12. Der skal i planlægningen sikres, at større solcelleanlæg ikke forhindre offentlighedens adgang til den omkringliggende natur.

6.10.13. Det skal sikres i planlægningen, at opstilling af større solcelleanlæg ikke slører eller har en væsentlig negativ påvirkning på de bærende udpegningsgrundlag for kommuneplanens udpegninger af værdifulde kulturmiljøer og kirkeomgivelser.

6.10.14. Der skal i planlægning sikres, at opstilling af større solcelleanlæg ikke er til hinder for udbygning og adgang til eksisterende el- og gastransmissionsanlæg, herunder højspændingsstationer og øvrige tekniske anlæg

6.10.15. Der skal tidligt i planlægning sikres dialog med den eller de pågældende ejere af det kollektive elforsyningsnet, med henblik på at afdække kapacitet og tilslutningsmuligheder

6.10.16. Større solcelleanlæg skal fjernes senest ét år efter ophørt drift. Nedtagningen skal ske uden udgift for det offentlige. Herefter skal arealet reetableres til anden anvendelse, dog fortrinsvis samme anvendelse som de tilstødende naboarealer.

Redegørelse

Regeringens klimaaftale fra 2022 fastsætter et nationalt mål om, at der skal findes en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030.

Til at hjælpe omstillingen på vej er der sket flere planlovsændringer samt der er vedtaget en bekendtgørelse om lokalplanpligtige solceller i det åbne land (”Solcellebekendtgørelsen”, BEK nr. 440 af 03/05/2024), der har sit ophæng i planloven. Udviklingen og den grønne omstilling med blandt andet solenergi, skal ske på en måde der udviser hensyn til eksempelvis natur, landskab og naboer.

Solcellebekendtgørelsen fastsætter, at der skal udarbejdes og vedtages en retningslinje for lokalplanpligtige solceller i det åbne land i kommuneplanen, samt at det er en national interesse i kommuneplanlægningen, at der sikres arealer til udbygningen med solcelleanlæg.  

Ved et solcelleanlæg forstås paneler, stativer, invertere og transformere, herunder eventuelle teknikbygninger, hegn og eventuel afskærmning, herunder beplantningsbælter, som opstiller etablerer i forbindelse med et solcelleanlæg.

Retningslinjerne har til formål at sikre, at de hensyn der er listet i Solcellebekendtgørelse, varetages ved en eventuel planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i kommunen.

Horsens Kommune er kendetegnet ved mange forskellige landskaber, og netop variationen af landskaber er en stor kvalitet i sig selv. Horsens Fjord, Gudenåen og de øvrige åer og ådale, Endelave, Yding Skovhøj og den jyske højderyg er blot en række af flere attraktive landskaber i kommunen, som tilsammen udgør en stor kvalitet, både i forhold til bosætning, turisme, erhverv og fritids- og friluftsliv. Kommuneplanens retningslinje vedrørende landskabet sikrer, at kommunes bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber, der er uforstyrrede ikke præges af nyt byggeri eller tekniske anlæg. Dette hensyn fastholdes med retningslinjen vedrørende solceller.

Landskabsudpegningerne, jf. 3.5. Landskab, af større sammenhængende landskaber med særlige udsigter er mindre sårbare overfor ændringer og påvirkninger fra nyt byggeri og tekniske anlæg. Der skal udvises tilbageholdenhed med planlægning for større solcelleanlæg inden for disse udpegninger. Dog vurderes det, at det i højere grad vil være muligt tilpasses større solcelleanlæg, så disse ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning på landskabernes udsigter. Større anlæg kan segmenteres for at justere anlæggets skala og der kan arbejdes med afskærmende beplantning, enten for at få anlægget til at syne mindre i landskabet eller den afskærmende beplantning kan bruges til at understøtte eller indramme særlige landskabstræk og -kig.

Samme tilbageholdenhed skal udvises ved en vurdering af, om det kan være muligt at planlægge for et større solcelleanlæg inden for kommunens udpegninger af områder med specifikke geologiske bevaringsværdier.

Kystnærhedszonen er en planlægningszonen, hvor der stilles krav om i Planloven stilles krav om en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for at placere byudvikling, enkeltanlæg og byggeri inden for kystnærhedszonen, der dækker ca. tre kilometer fra kysten og ind i landet. Dette sker af hensyn til beskyttelsen og bevarelsen af de åbne kystlandskaber. Solcellebekendtgørelsen fastlægger, at det samme krav gælder for større solcelleanlæg. Hvis der ikke kan findes alternative, egnede placeringen inde i landet uden for kystnærhedszonen, skal anlægget først og fremmest søges placeret så langt fra kysten som muligt. Dernæst skal anlæggets visuelle påvirkning på kystlandskabet, særligt oplevet fra vandet, belyses i planlægningen med visualiseringer.

I forbindelse med planlægning for større solcelleanlæg skal der udarbejdes en selvstændig landskabsanalyse for det pågældende område, med henblik på at belyse området karakter igennem landskabets værdier, sårbarheder og potentialer. Kortlægningen af disse spiller en vigtig rolle ind i tilpasningen af solcelleanlægget i forhold til de stedlige forhold. Til at supplere landskabsanalysen, skal der laves visualiseringer af anlægget, der gør de visuelle påvirkninger på landskab og lokalområdet håndgribelige, både i planlægningen og for den lokale befolkning.

Landskabsanalysen for det pågældende område bør også spille en vigtig rolle i, hvordan projektets afskærmende beplantning udformes. Altså kan landskabsanalysen belyse hvor der i området er små, fine lokale kig som eksempelvis ikke bør sløres af afskærmende beplantning, eller hvis der er steder, hvor terrænets topografi foranlediger, at den afskærmende beplantning skal have en vis højde, for at give den ønskede afskærmende effekt.

Foruden landskabets kvaliteter, bør planlægningen også belyse områdets naturindhold og kvaliteter, både  plante- og dyrelivet, med henblik på, at der i planlægningen skal sikres faunapassager inden for solcelleanlægget. Disse kan være med til at skabe vigtige økologiske forbindelser i området og derigennem understøtte udviklingen af naturen. Ligeledes bør det efterstræbes, at eventuel hegning af solcelleanlægget ikke kommer til at virke som barriere eller negativt påvirke området dyreliv og deres bevægelighed og færden igennem området.

Værdifulde kulturmiljøer og kirkeomgivelser, jf. henholdsvis 4.2. Værdifulde kulturmiljøer og 4.3. Kirkeomgivelser, kan også være karaktergivende i landskabet og har hver deres særskilte kulturhistorisk fortælleværdi. Kirker som f.eks. som markante vejvisere i landskabet og oftest karakteristiske for den periode de blev opført. Tilsvarende fortæller de værdifulde kulturmiljøer noget om vores fælles arv og den udvikling vi som samfund har været igennem, for at stå, hvor vi er den dag i dag. Disse værdier må ikke sløres i og slettes fra vores landskaber ved opstillingen af større solcelleanlæg, som dog i selv sig kan betragtes som en del af den kulturhistoriske forandring, der hele tiden finder sted.

Solcellebekendtgørelsen fastsætter afstandskrav der bør overholdes i forbindelse med planlægningen for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, samt at der generelt ikke må fastsættes retningslinjer i kommuneplanen, der øger disse afstandskrav. Dog kan de fraviges til en kortere afstand på baggrund af en konkret vurdering af de lokale forhold med mere.

For landsbyer, sommerhusområder og kolonihaveområder bør der sikres en minimumsafstand på 150 meter fra disse afgrænsninger til anlæggets nærmeste kant. Her henledes opmærksomheden på, at blandt andet teknikbygninger og afskærmende beplantning også betragtes som en del af anlægget, som beskrevet længere oppe.

For spredt bebyggelse i det åbne land gælder der forskellige minimumsafstande, der bør overholdes afhængig af planlægningssituationen. Som tommelfingerregel afhænger afstanden af, hvor mange sider omkring bebyggelsen, der forventes solceller opstillet på. Planlægges der for solcelle på én side, bør minimumsafstanden til beboelse være 150 meter, på to sider minimum 300 meter og på tre sider eller flere minimum 750 meter. Dog afhænger dette tildeles også af, om der planlægges på én gang eller, om udbygningen af solceller sker drypvis.

Planlægges der f.eks. på én gang for ét samlet solcelleanlæg, der berører tre sider på en spredt bebyggelse, bør minimumsafstanden til alle tre sider være 750 meter.

Planlægges der derimod for tre mindre anlæg på hver sin side af spredt bebyggelse, og således at planlægningen afsluttes én efter én, vil minimumsafstanden stigende være henholdsvis 150 for det første anlæg, 300 meter for det andet anlæg og 750 meter for det tredje anlæg.

Et vigtigt hensyn, der fremtræder i Solcellebekendtgørelsen er el- og gastransmissionsinfrastrukturen. Større solcelleanlæg kan betyde, at der skal ske en udbygning af eksisterende infrastruktur i transmissionsnettet. Der bør derfor, i forbindelse med planlægningen, ske en afdækning af dette behov gennem dialog med den lokale distributør eller Energinet, så der i planlægningen kan sikres arealer til den nødvendige udbygning af el-infrastrukturen. Planlægges der for større solcelleanlæg nærmere transformerstationer end 1 km, bør der indledes en dialog med ejeren af ​​det kollektive elforsyningsnet med henblik på at koordinere og afveje udbygningsbehovet.

Derudover bør det også belyses hvilke ledninger – f.eks. luftbårne eller jordlagte – der eventuelt berøres af anlægget, samt afklares, hvilke respektafstande, der som minimum skal holdes til disse.